Temaaften om fremtidens energi i Odder Kommune
DN Odder arrangerer åbent temamøde om fremtidens klima- og energipolitik i Odder Kommune den 23. august.
Danmarks Naturfredningsforening står som arrangør af et åbent temamøde med emnerne ”Odder Kommune som klimakommune” og ”Fremtidens energi i Odder Kommune”. Arrangementet finder sted mandag d. 23. august 2010 kl. 19.00 i Væksthuset i Den Økologiske Have.
Åben dialog
DN Odder har især inviteret medlemmerne i kommunens Miljø og Teknik-udvalg, men alle interesserede er velkomne, oplyser arrangøren. Formålet med mødet er en åben dialog med byrådet, kommunens borgere, virksomheder og interesseorganisationer.
Aftenens program sætter fokus på tre temaer: 1. Energibesparelser, 2. Odder som klimakommune og 3. Fremtidens energiforsyning i Odder Kommune.
Ved mødet vil der være mulighed for at deltage i debatten og fremkomme med tanker og ideer til fremtidens klima- og energipolitik i Odder Kommune.
Se evt. programmet her.